Alle foto by B. Martin Wander Stieler. K&Co. Antiques. www.k-co.dk
for at besøge antikmessen der.
Det er for mig altid meget inspirerende hvordan andre
bruger antikke og gamle ting i indretningen.
Jeg har aldrig selv været i tvivl om at min egen indretning
hovedsageligt skulle bestå at gamle ting med sjæl og historie.
De gamle og antikke ting har for mig en charme og liv
som nye moderne ting ikke har og hjemmet behøver på
ingen måde at ligne et gammelt museum af den grund.
Moden skifter også for antikviteter , i perioder er noget
mere aktuelt end andet og sådan har det altid været.
Min egen stil har dog også ændret sig gennem årerne ,
men dog har der hele tiden været en "rød tråd" som jeg har fulgt.
Jeg har aldrig været til alt for mange farver og slet ikke
stærke farver , måske lidt kedelig synes nogen , men jeg
har holdt mig til lyse , grå og jordfarver.
Det har ligesom været den grundlæggende basis for min egen indretningen.
Så er der blevet mikset lidt industrielt ind hen ad vejen for
at give de "klassiske" antikviteter et tvist og skabe lidt
kontrast , et miks som jeg synes fungere rigtig fint sammen.
På antikmessen går jeg og suger en masse idéer til mig
som jeg så på mig egen måde må hjem og prøve af.
Når man som jeg elsker "Gamle" ting , så er der ikke
særlig meget inspiration at hente i de boligmagasiner
der findes herhjemme , de er som regel fuldt med
"ILVA" hjem , alle indrettet på nøjagtig samme måde ,
uden særlig meget personlighed eller opfindsomhed.
Når bladets indretnings konsulenter så skal kommer
med gode råd og tips , ja så er det igen med en masse
nye ting eller "kopiér" af noget der skal se gammelt ud.
Jeg ved ikke om det er fordi det er "nemmere" for der findes
da masse af bolig butikker der handler med gammelt og vintage , samt antikvitets butikker over alt.
Egentligt lidt underligt når der nu findes så mange forskellige
TV programmer der omhandler gamle og antikke ting ,
men det har boligmagasinerne altså ikke fundet ud af endnu.
Så inspirationen må altså hentes andre steder fra og her
synes jeg antikmesserne er et meget fint sted at hente lidt inspiration og idéer .
Antikmessen i Stockholm er en af de største og flotteste
vi har i Norden og er absolut et besøg værd , så kan man jo
samtidig tage nogle dage rundt i selve Stockholm som jeg synes
er en fantastisk fin storby.
For mig er bolig indretningen med antikke ting en rejse
og passion som kun bliver større med tiden og som
hele tiden udvikler sig , så skulle man ha lyst til at kaste
sig ud i mikset med gamle og antikke ting , kan det kun anbefales.
Det er ligesom god mad og vin , når først man har fået smag
for det , er det svært at stoppe igen.
Alle foto by B. Martin Wander Stieler. K&Co. Antiques. www.k-co.dk
K&Co. Antiques
Fransk Antik & Industriel vintage.
Fransk Antik & Industriel vintage.
Boligindretning med sjæl & patina.
Vesterbrogade 177.
1800 Frederiksberg C. - København
Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar